Dødningedans
I natten så kold
Skal jeg vandre
Som en ånd for evigt
Ingen fred
Som et gespenst
På evig natlig søgen

Som en isvind jeg skriger
På døden
Den evige nådige død
Jeg pines
Og ledes
Ved vandre i natten for altid

I natten jeg vandrer
Når månen lyser klart
Alene - forladt
Fordømt til dødningedans
I nattens tyste had
Som en ånd
Nattens evige sjæl

Da jeg vandred'
Så al ondskab
Som herskede i nattens mørke
Jeg forbandes
Af al dødelighed
Til mørket jeg er forvist

En evig ond pine
Min nat
I skovens tyste dødningedans
Når månen
Lyser koldt
Og ulvene hyler isnende

I natten jeg vandrer
Når månen lyser klart
Alene - forladt
Fordømt til dødningedans
I nattens tyste had
Som en ånd
Nattens evige sjæl